
FOF København og Nordsjælland
Fordyb dig i en genstand, der betyder noget for dig. På dette tegnekursus arbejder du med præcision og nærvær, mens du lærer at dokumentere din genstand gennem en håndtegning i skala 1:1.
Har du en genstand med affektionsværdi, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed? Det kan være et arvestykke, et smykke, en medalje, en souvenir eller noget helt andet, som har en særlig betydning for dig.
Gennem omhyggelig opmåling og håndtegning arbejder du med at gengive din genstand i skala 1:1. Undervejs træner du dit blik for detaljer, din koncentration og din evne til at være til stede i processen.
Vejledning i opmåling og præcis håndtegning
En færdig tegning af din genstand
En dybere forståelse af genstandens form, detaljer og historie
En oplevelse af ro, fordybelse og fælles fokus
Når vi fordyber os sammen i stilhed og koncentration, opstår en særlig stemning, som mange oplever som både beroligende og inspirerende – balsam for sjælen.
Kurset er for alle, der har lyst til at arbejde langsomt og fordybet med en genstand, der har personlig betydning. Du behøver ikke at have tegneerfaring.
Du arbejder med din egen genstand gennem opmåling og håndtegning med individuel vejledning. Der er god tid til fordybelse, spørgsmål og koncentreret arbejde i et roligt fællesskab.
Du lærer at måle op og tegne en genstand præcist i skala 1:1. Samtidig udvikler du dit blik for detaljer og oplever, hvordan langsom fordybelse kan skabe en stærkere forbindelse til det, du arbejder med.
Ja, du skal selv medbringe de nødvendige materialer som tegnepapir, blyanter m.m. Din underviser sender en uddybet materialeliste 1-2 uger inden kursusstart.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere