
FOF København og Nordsjælland
Oplev Københavns kunstscene på guidede gallerivandringer, hvor du møder værker, kunstnere og gallerister helt tæt på. Få ny indsigt, perspektiv og inspiration, mens vi udforsker skiftende udstillinger i byens kunstområder.
København har en meget interessant kunstscene med et væld af gallerier og udstillingssteder med udstillinger af højt niveau af både danske og internationale kunstnere.
Kunstformidler Camilla Rohde Madsen står i spidsen for besøgene på gallerierne i de mange forskellige områder i København, hvor hun fortæller om både udstillingerne og de kunstnere, der udstilles. Hun dykker ned i de udstillede værker og trækker tråde til tidligere tiders kunsthistorie.
Når muligheden byder sig, vil vi også have samtaler med kunstnerne og galleristerne for at få indsigt i deres kreative processer, hvad det indebærer at drive et galleri, og hvordan man træffer beslutninger om valg af kunstnere. Vi diskuterer også, hvem der sætter priserne, og hvordan man sikrer sig kvalitet, hvis man ønsker at samle på kunst.
I efterårssæsonen 2026 tager vi på en række spændende gallerivandringer, hvor vi udforsker Københavns mangfoldige kunstscener – vi besøger en række af byens toneangivende gallerier, bl.a. Martin Asbæk Gallery, RoomRoom, Andersen s, Galleri Susanne Ottesen, Galleri Maria Friis, Wilson Saplana og mange andre.
Undervejs lægger vi også vejen forbi Shrig Shop som er Wallners butik med værker af den britiske kunstner David Shrigley, samt Annette Dam, der er en af Danmarks mest anerkendte smykkekunstnere.
Vandringerne foregår i forskellige kunstkvarterer – bl.a. Bredgade, Nordvest, Vesterbro og området omkring St. Kongensgade – og giver indblik i aktuelle udstillinger, kunstnere og tendenser. Vi ser også kunst i byrummet: Finn Reinbothes imponerende monument ved Kastellet.
Efter hver guidet gallerivandring, som består af besøg på 3 gallerier i løbet af 1 time og 30 minutter, modtager deltagerne en e-mail med Camillas forberedende noter fra dagen samt information om mødestedet for den kommende tur.
Kom med på seks hyggelige gallerivandringer, hvor du får set en masse kunst, bliver udfordret og også beriget!
Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at Gallerivandringerne afvikles i almindeligt raskt tempo, samt at gang på trapper kan forekomme.
Martin Asbæk, Arden Asbæk, Morten Avlskarl Gallery, Galerie Mikael Andersen
Mødested: Martin Asbæk Gallery, Bredgade 23, 1260 København K
Art Hub Copenhagen: Room Room, Andersen s, Gang Galleri.
Mødested Art Hub Copenhagen, Thoravej 29, 2400 København NV.
Brigade Gallery, Annette Dam, Shrig Shop, WAN Whos art now
Mødested Brigade Gallery, Vesterbrogade 75, 1620 København V.
Galleri KANT, Etage Projects, Galleri Susanne Ottesen
Mødested: Galleri KANT, St. Kongensgade 3, 1264 København K
Finn Reinbothes Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet, Alice Folker Gallery, Galleri Maria Friis.
Mødested: Finn Reinbothes Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet.
palace enterprise, Wilson & Saplana, Formation Gallery.
Mødested: palace enterprise, Vester Farimagsgade 6, 1606 København V.
Guidede gallerivandringer er for alle, der interesser sig for kunst og har lyst til at fordybe sig i byens mangfoldige kunstscene i et hyggeligt fællesskab med en passioneret rundviser og andre kunstinteresserede deltagere.
Alle kan være med, men vi gør opmærksom på, at gallerivandringerne afvikles i almindeligt raskt tempo, og at gang på trapper kan forekomme.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere
Se mere