
FOF København og Nordsjælland
Har du lavt stofskifte – eller kender du én, der har? I dette foredrag får du konkret viden om symptomer, behandling og nye muligheder. Helle Sydendal deler egne erfaringer og giver dig redskaber til bedre at forstå sygdommen, blodprøverne og dialogen med lægen.
Er du – eller en, du holder af – ramt af lavt stofskifte? Så ved du, hvor voldsomt sygdommen kan påvirke hverdagen. Træthed, smerter i led og muskler, vægtproblemer, hukommelsesbesvær og depression er blandt de symptomer, mange kæmper med – også selvom de er i behandling.
I dette foredrag deler Helle Sydendal sin personlige historie og sin omfattende viden om behandling af lavt stofskifte. Hun har selv fået T3-medicin (Thyroid) i mere end 13 år og oplever i dag en markant bedre livskvalitet.
Helle fortæller også om årene, hvor hun følte sig overset i sundhedssystemet, fordi hendes blodprøver så “normale” ud. Den erfaring har siden drevet hendes arbejde med at hjælpe andre, som stadig oplever ikke at blive taget alvorligt.
Helle Sydendal er forfatter til bestselleren Få Livet Tilbage, der har solgt mere end 16.000 eksemplarer, samt den nye bog Nu Er Det Din Tur.
Viden om forskellen på T3, T4 og Thyroid – og hvorfor behandling virker forskelligt fra person til person
Konkrete redskaber til at forstå blodprøver og styrke dialogen med lægen
Indblik i nye behandlingsmuligheder, forskning og erfaringer fra Danmark og udlandet
Indsigt i, hvorfor standardbehandling ikke hjælper alle
Do’s & don’ts i mødet med lægen
Inspiration til selv at tage aktiv del i din behandling
Helle Sydendal er journalist, foredragsholder og forfatter til bestsellerne Få Livet Tilbage og Nu Er Det Din Tur. Hun blev diagnosticeret med Hashimotos Thyreoiditis og lavt stofskifte efter flere år med alvorlige symptomer, som lægerne havde svært ved at forklare. Først da hun kom i kombinationsbehandling med T4/T3, ændrede hendes liv sig markant. I dag bruger hun sin personlige erfaring og store viden til at hjælpe andre med at forstå sygdommen og finde vejen til bedre behandling og mere energi i hverdagen.
Er du nysgerrig på mere? Find alle vores aktuelle foredrag og debatter i foredragskalenderen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere