
FOF København og Nordsjælland
Kom tæt på Hørsholms rige kulturarv og dramatiske historie. I en serie af foredrag og vandringer møder du konger, dronninger, borgmestre og lokale skæbner – formidlet af eksperter fra Hørsholmarkivet og Museum Nordsjælland.
Hørsholm-området er blandt landets smukkeste egne. Og så gemmer den på noget af den mest spændende Danmarkshistorie. I denne række foredrag og vandringer får du serveret fascinerende fortællinger om de konger, dronninger, bønder og borgmestre, der formede Hørsholm og omegn. Det sker i selskab med dygtige historikere fra Hørsholmarkivet og Museum Nordsjælland, der bringer dig tæt på fortiden – og gør dig hjemmevant i dit lokalområdes historie.
Det er både muligt at booke plads på enkelte af arrangementerne – eller at få mængderabat ved at booke hele pakken. Uanset hvad du vælger, kommer du tæt på de historiske spor og fortidige begivenheder, der gemmer sig i Hørsholms, Rungsteds, Usserøds og Vallerøds bygninger, veje og naturområder.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.