
FOF København og Nordsjælland
Drømmer du om at lære at spille klaver? Eller er du allerede godt i gang, men ønsker at finpudse teknik, rytme og musikalitet? Til klaverundervisning hos FOF København og Nordsjælland får du rig mulighed for at udforske klaverets mange muligheder. Du lærer at skabe musik med både teknik og følelse, mens du udvikler din musikalitet og rytme.
Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau – uanset om du allerede har spillet en del eller er helt ny bag tangenterne.
Udvikl din musikalitet med klaverundervisning hos FOF København og Nordsjælland. Rytme, bas, melodi, akkorder, klangflader – klaveret kan have mange forskellige roller i musikken. Uanset om du komponerer, improviserer eller akkompagnerer, skal du kunne veksle mellem de forskellige roller og stadig lyde overbevisende.
Dét lærer du på vores klaverkurser. Med undervisning i klaver bygger du et fundament for at udvikle dine musikalske kompetencer generelt. Når du giver liv og lyd til klaverets 88 tangenter, får du indsigt i både rytmisk og klassisk musik og udvikler din forståelse for musikkens væsen.
Klaverundervisningen fokuserer på at løfte dit spil til et sikkert og konsistent niveau.
Vi arbejder blandt andet med:
Brugen af udvidede akkorder
Relationer mellem skalaer
Værktøjer til improvisation
Konkrete teknikker til at udvikle din koordination og rytmeforståelse
Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau. Er du begynder, lærer du at spille små klassiske eller rytmiske stykker helt fra bunden. Er du mere erfaren, arbejder du videre med mere komplicerede værker og teknikker.
Vi arbejder desuden med musikalsk udtryk, og kurset giver dig redskaber til at finde din egen unikke stil.
Vores klaverundervisning er for alle, der har lyst til at lære at spille klaver, udvikle deres musikforståelse og finde deres egen spillestil.
Undervisningen tilpasses dit niveau, så du kan lære nyt og udvikle dig – uanset om du er nybegynder eller øvet.
Vores klaverundervisning foregår på små hold med 2-3 deltagere. Det giver god tid og plads til den enkelte og rig mulighed for personlig vejledning og udvikling i eget tempo.
Vores klaverundervisning varetages af engagerede klaverundervisere med stor erfaring i at lære fra sig. Mange er selv aktive musikere, der brænder for at dele deres passion for og viden om klaverspil med dig.
Du kan læse mere om vores klaverundervisere nedenfor. Du er også meget velkommen til at kontakte underviseren på det hold, du er interesseret i, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om undervisningen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere