
FOF København og Nordsjælland
I denne læseklub kaster vi os over en af de helt store klassikere: Marcel Prousts På sporet af den tabte tid. Gennem underviseroplæg, samtaler og små skriveøvelser danner vi os langsomt et indtryk af det monumentale værk.
I denne læseklub kan du nå at skynde dig langsomt og komme med “på sporet”. I sit berømte værk På sporet af den tabte tid retter den franske forfatter Marcel Proust blikket mod drømmenes og erindringernes fragmenterede billeder, der gennem hele værket opstår som en slags mønstre – nærmest ud fra princippet ”same, same but different”.
Som et slags ”kameraøje” indfanger han selv de mindste detaljer. Flere beskrivelser hos Proust danner associationer til blikket gennem et kameras forskellige optiske indstillinger, så som et zoom på detaljen, dybdeskarphed og filmiske panoreringer.
Og så er der vandet, som findes i alle dets former: duggen, regnen, havet, spejlinger. Hvor der er vand, er der noget på færde – en konstant understrøm igennem hele romanen.
Der altid en anden verden at øjne hos Proust.
Undervejs kommer vi med afsæt i selve teksten rundt om forskellige temaer og spørgsmål, så som:
Hvad er et kunstnerisk blik?
Hvordan opfatter vi begrebet tid?
Hvornår ser vi noget som værende smukt eller skønt?
Herudover "zoomer vi" ind på nogle få af romanens forskellige hovedkarakterer og deres relationer. Vi kommer til at kaste et blik på temaer i bogen, som f.eks. erindring, søvn, jalousi – og også særlige omgangsformer i tidens pulserende selskabsliv.
Og ønsker vi at genopdage og genlæse de mange ufattelig smukke tekstpassager og nyde "et stykke natur" set gennem forfatterens blæk og blik – så bliver der også tid til den fordybelse.
Velkommen og velmødt.
Det anbefales at man til første gang har læst de første ca. 50 sider af bind 1: Swanns Verden. Dernæst anbefales tekstdele fra gang til gang.
Hver lektion indledes med et helt kort oplæg fra underviser. Herefter følger guidede fællessamtaler for holdet med afsæt i spørgsmål og korte skriveøvelser.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere
Se mere