
FOF København og Nordsjælland
Eksperimentér frit med silketryk uden teknisk bøvl. På denne workshop skaber du personlige monotypier med papirskabeloner og grafiske rammer og tager hjem med en samling unikke kunsttryk klar til videre brug.
Denne to-dages workshop er helt dedikeret til at eksperimentere med silketrykteknikken. Vi udelader de tekniske aspekter og starter straks med at trykke!
Du lærer at skabe dine egne motiver med papirskabeloner og har mulighed for at vælge fra et stort antal af forskellige grafiske motiver på trykrammer, som underviseren medbringer.
På denne måde skaber vi variationer af enestående prints , som man kalder monotypier. Du kommer hjem med en række smukke og unikke kunsttryk og papirer, som du kan bruge til bogbinding, collager, kort, brevpapir mm.
Deltagelse kræver ingen forudgående erfaring. Der undervises på en blanding af dansk og engelsk.
Kursusprisen inkluderer akrylfarver og silketrykmedium til trykning, brug af trykrammer og værktøj og hvidt papir til trykning.
Derudover bedes du medbringe:
Et udvalg af forskellige papirer til at trykke på og eksperimentere med – for eksempel akvarelpapir, gamle bogsider, magasiner, farvet papir, "mislykkede" papirstegninger, collager, brun pakkepapirer, kartonager, pap etc.
Blyant, viskelæder, blyantspidser, papirsaks, vandbeholder, pensler til akrylmaling.
Hvis du har det: skalpelkniv og skæremåtte.
Arbejdstøj eller forklæde (akrylmaling er svært eller umuligt at fjerne fra tekstiler).
En mappe til hjemtransport af dine værker.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere