
FOF København og Nordsjælland
I dette foredrag får du et unikt indblik i magtkampen i Novo Nordisk i 2025. Henvendt til alle med interesse for erhverv, journalistik og magt giver foredraget forståelse for, hvad der sker bag lukkede døre i en global virksomhed.
I 2025 blev Novo Nordisk rystet af en historisk magtkamp. Topchefen blev fyret, og bestyrelsen trak sig – midt under virksomhedens største globale succes. Men hvad skete der egentlig bag de lukkede døre i Bagsværd?
I dette foredrag tager journalist og vært på Zetland, Frederik Kulager, dig med ind i maskinrummet bag “Skyggen fra Toscana” – en lyddokumentar om Novo Nordisk, skabt i samarbejde mellem Zetland og Dagbladet Børsen.
Han fortæller, hvordan man som journalist dækker en af verdens mest lukkede og magtfulde virksomheder, netop som den står midt i en storm af forsyningskaos, kopivarer og interne opgør.
Foredraget giver et unikt indblik i den journalistiske proces: Hvordan stykker man en sandfærdig historie sammen, når kilderne taler i fortrolighed, og dørene er lukkede?
Frederik Kulager deler de vigtigste fund fra projektet og analyserer, hvor Novo Nordisk står i dag – i en brydningstid mellem global “Hollywood-hype” og en benhård kamp for at bevare kontrollen over fremtidens medicin.
Det er en fortælling om magt, medicin og milliarder – fortalt fra første parket af en journalist, der selv har dækket forløbet.
Indblik i den journalistiske proces
Eksempler på arbejde med fortrolige kilder
Analyse af Novo Nordisks aktuelle situation
Frederik Kulager er undersøgende journalist på Zetland. Han skriver om det, der sker på internettet, som man er nødt til at forstå for at forstå den verden, vi lever i. Han er også vært på den populære podcast 'Frederik forklarer internettet'.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere