
FOF København og Nordsjælland
Dyk ned i mangaens magiske univers! På dette sommerferiekursus skaber børn og voksne figurer, historier og tegneserier sammen og lærer teknikker fra mangaens verden. En kreativ og sjov dag fyldt med fantasi og tegneglæde.
Og kan I holde til at gøre det i 5 timer?
Så skal I med til Manga Marathon i sommerferien!
Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og Manga. I er selv med til at bestemme, hvad I vil tegne, så hvis I har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis I kunne tænke jer at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for jer.
Husk en god madpakke og drikkevarer.
Der er lidt materialer inkluderet i kursusprisen, men tag også gerne dit eget tegnegrej med – f.eks. favorit-tuscher, blyanter, farveblyanter og papir i forskellige størrelser. Det er dog ikke nødvendigt at købe en masse tegnegrej – tag det, du allerede har derhjemme med.
Prisen dækker en voksen og et barn.
Holdet er for alle uanset niveau.
Tilmeld jer i den voksnes navn, og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.
Af hensyn til planlægning lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.