
18. september 2027
FOF København og Nordsjælland
Kender du Marseille? Frankrigs ældste by er en fascinerende blanding af middelhavsstemning, kultur, historie og stærke kontraster. I dette foredrag tager Jacqueline Rousselon dig med til en by, der både fortryller og udfordrer – fortalt på let og tilgængeligt fransk, så sproget bliver en del af oplevelsen. Glæd dig til en rejse til Marseille – uden at forlade Danmark. Et ægte kulturchok er næsten garanteret.
Marseille er en by, der ikke ligner nogen anden i Frankrig. Beliggende ved en af Middelhavets smukkeste naturhavne er byen kendt for sit varme lys, sin mangfoldighed og sin helt særlige identitet.
I dette foredrag udforsker vi Marseille som en by fuld af kontraster. Her mødes lys og mørke, rigdom og fattigdom, tradition og forandring. Marseille omtales ofte som Frankrigs mindst "franske" by, hvor mennesker fra hele verden gennem generationer har skabt en levende og mangfoldig kultur. Mange identificerer sig først og fremmest som Marseillais – med en stærk lokal stolthed og en særlig middelhavsånd.
Denne formiddag ser vi nærmere på byens historie og dens rolle i både Frankrigs udvikling og nutidens politiske og sociale udfordringer. Du får indblik i den berygtede French Connection, som gjorde Marseille til centrum for international narkotikahandel i det 20. århundrede, og hvordan denne historie stadig kaster skygger over byen i dag.
Marseille er samtidig en by med en rig kulturel arv. Kunstnere og forfattere som Cézanne, Guédiguian, Dumas og Pagnol har fundet inspiration i dens mennesker, landskaber og særlige atmosfære.
Selvfølgelig skal vi også se nærmere på byens gastronomi og hverdagsliv. Vi møder den ikoniske bouillabaisse, hører historien om Paul Ricard og den verdenskendte pastis, og ser på, hvorfor pétanque og fodbold fylder så meget i marseillaisernes hverdag.
Nej. Foredraget holdes på let og tilgængeligt fransk fra A2-niveau, så også deltagere med et grundlæggende kendskab til sproget kan følge med.
Foredraget er for alle med interesse for Frankrig, fransk sprog og middelhavskultur – uanset om du er frankofil, sprogentusiast eller blot har lyst til en anderledes kulturel oplevelse.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere