
FOF København og Nordsjælland
På dette sommerkursus modellerer du en helfigur efter levende model og lærer klassiske skulpturteknikker. Du styrker din forståelse for form, rum og proportioner og arbejder frem mod en færdig skulptur, klar til brænding.
Vi modellerer efter levende model og træner evnen til at gengive det sete i skulpturel form. Vi benytter de klassiske teknikker, der har været anvendt gennem århundreder. Vi arbejder med form, retning, rum og proportioner.
At beskæftige sig med den skulpturelle form vil også påvirke og udvikle ens evner som tegner og maler.
Vi arbejder efter den samme model og stilling igennem hele forløbet og slutter med at udhule figuren, så den er parat til brænding.
Skulpturhøjde ca. 30 cm.
En lille kniv eller andet modelleringsredskab.
Materialeudgifter er inkl. i kursusprisen. Udgifter til model ca. 200 kr., afregnes med underviseren første mødegang.
For begyndere og øvede.
Se evt. mere på mariannemiller.dk
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.