
FOF København og Nordsjælland
Lær et verdenssprog fra bunden! Arabisk er et af FNs hovedsprog og modersmål for mere end 450 millioner mennesker. De taler vidt forskellige dialekter, men er alle bundet sammen af det samme skriftsprog – moderne standardarabisk, som du nu kan lære hos FOF København og Nordsjælland.
På dette kursus i moderne standardarabisk lærer du det arabiske alfabet og de forskellige bogstavers udtale. Du lærer at læse og skrive basale sætninger og at genkende de forskellige bogstaver, når de bliver skrevet i hånden. Kurset giver dig et overordnet overblik over sprogets opbygning og systemer.
Alfabetet og udtale af bogstaver
Verber og verbeformer
Sætningskonstruktioner
Korte og lange vokaler
På kurset lærer du at læse arabisk på begynderniveau, og du vil ved kursusafslutningen forstå basale sætninger, overskrifter i aviser mm.
Kurset henvender sig til begyndere, der ikke har erfaring med moderne standardarabisk, men har lyst til at lære sproget fra bunden og mod på at træde ind i en hel ny sprogverden.
Du har måske rejst i den arabiske verden og kan et par ord på en dialekt, men vil gerne kende det bagvedliggende sprog og bindeleddet, der binder de store, rige arabiske kulturer sammen.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
I undervisningen vil der være fokus på lytteøvelser og udførlig gennemgang af grammatik. Der vil være lektier mellem alle mødegange. Der udleveres undervisningsmateriale til hele kurset den første gang, hvor kursets læringsmål ligeledes præsenteres.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere