
FOF København og Nordsjælland
Drømmer du om at lære polsk? På dette onlinekursus får du en grundlæggende introduktion til sproget og lærer de vigtigste ord og vendinger, så du kan begå dig på rejsen og i almindelige hverdagssituationer.
Polsk er et spændende sprog, der åbner døren til både rejseoplevelser, kultur og nye fællesskaber. Allerede med et grundlæggende ordforråd kan du komme langt, når du færdes i Polen.
På kurset arbejder vi især med at udvikle dit aktive talesprog, samtidig med at du får en introduktion til læsning og de grundlæggende elementer i skriftsproget. Undervejs får du også indblik i polsk kultur, sæder og skikke samt hverdagslivet i et Polen, der har gennemgået store forandringer gennem de senere år. Kurset er også velegnet for erhvervsfolk, uden at det er rettet mod et egentligt erhvervssprog.
Kurset er for dig, der ikke har kendskab til polsk og gerne vil lære sproget fra bunden. Vi har fokus på udtale og kommunikation, så du hurtigt bliver fortrolig med at bruge sproget i praksis.
Du lærer blandt andet:
at præsentere dig selv
at indlede en samtale
at klare enkle hverdagssituationer
høflighedsfraser og almindelige hverdagsudtryk
det polske alfabet
Vi arbejder med samtaler, sproglige øvelser og polsksprogede medier og bruger video- og lydfiler, præsentationer og ordspil som en del af undervisningen.
Undervisningen foregår online via Zoom. Onlineundervisning giver et koncentreret læringsforløb og rummer mange af de samme læringsformer som fysisk undervisning.
Undervisningen foregår via Zoom, som er et brugervenligt onlineprogram. Onlineformatet giver mulighed for både fælles undervisning og arbejde i mindre grupper, ligesom underviseren kan dele skærm, lyd og undervisningsmaterialer undervejs.
Du skal bruge en computer med webcam og en stabil internetforbindelse. Inden kursusstart modtager du et link til undervisningen fra underviseren.
Information om undervisningsmaterialer fremgår af kursusbeskrivelsen ved tilmelding.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere