
FOF København og Nordsjælland
Lær at væve smukke og personlige tekstiler på ramme- eller skaftevæv. På FOF København og Nordsjællands vævekursus får du indsigt i farver, mønstre og materialer og skaber dine egne tekstiler fra bunden – uanset om du er begynder eller allerede har arbejdet med vævning før.
På dette kursus i vævning kan du arbejde på enten rammevæv (bordvæv) eller skaftevæv (gulvvæv med fire skafter og seks tramper). Du arbejder med dine egne projekter, som planlægges sammen med underviseren med udgangspunkt i dine idéer og dit niveau.
Du kan blandt andet væve:
metervarer, der kan syes op til beklædning
accessories som tørklæder, sjaler og tasker
karklude, håndklæder og viskestykker
dækkeservietter og mindre duge
pude- og møbelstoffer
Måske drømmer du om at væve stof til et særligt stykke tøj – eller møbelstof til lænestolen, der trænger til nyt liv. Undervejs kan du fordybe dig i farver, mønstre, materialer og kvaliteter og undersøge hvordan de spiller sammen.
Kurset er både for dig, der er nysgerrig på, hvordan en væv fungerer, og hvordan man designer sine egne tekstiler, og for dig, der er øvet væver, men nyder at nørde vævekundskab i selskab med andre.
Materialer er ikke inkluderet i kursusprisen, så påregn udgifter til vævegarn efter nærmere aftale med underviser.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere