
FOF København og Nordsjælland
Kom med på en autentisk rundvisning på Christiania, hvor du oplever alternativ kultur, street art og fællesskaber. Med en indfødt guide får du personlige fortællinger og indblik i Christianias historie, forandringer og værdier.
Kom med og oplev den alternative kultur, farverige street art og de bæredygtige fællesskaber, der kendetegner Christiania. Du vil få indblik i livet i dette selvstyrende hjørne af København, der indeholder alt fra idylliske grønne områder til historiske bygninger. Rundvisningen fokuserer på at fremvise Christianias "sandheder" i samarbejde med en indfødt christianit.
Hver rundvisning er unik, da rundviserne ikke blot deler fakta, men også deres personlige perspektiver og oplevelser. Hver tur bliver derfor til en særlig rejse gennem byens historie og sjæl.
Tag med på en enestående rundvisning, hvor du ikke kun lærer om Christiania, men også oplever det gennem øjnene på dem, der har formet stedet. Vi begynder med et informativt foredrag, der dykker ned i historien og værdierne bag det alternative samfund.
Pusher Street var tidligere et omdrejningspunkt på vores byvandring gennem Christiania, men efter lukningen i foråret 2024 ser vi i stedet på, hvad gaden nu bruges til, og du hører om forandringerne i området og den dynamiske natur på Christiania.
Vi lover en autentisk oplevelse, ligegyldigt om du er nysgerrig på det alternative, fascineret af tankerne bag eller bare vil forstå hjertet af Christiania.
Vi mødes i lokalet, opgangen til Spiseloppen og Gallopperiet, st.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere