
FOF København og Nordsjælland
Oplev en dag med tegning, natur og fordybelse på Tegners Museum. På denne sanselige sketchbook-tur kombinerer vi mindfulness, kunst og efterårets natur, så du både lærer nyt og finder ro i inspirerende omgivelser.
Tag med på et sansemættet sketchbook-kursus på kulturperlen Tegners Museum og kom helt ned i gear i efterårsferien.
Dette kursus er for dig, der holder af at tegne og at være i naturen. Vi besøger det naturskønne Rudolph Tegners Museum & Statuepark i Nordsjælland, hvor vi bliver klogere på billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950) og områdets kulturhistorie.
Vi vandrer og går på opdagelse i parken og den ensomt beliggende enebærlabyrint. Kurset er en blanding af tegning og mindfulness, hvor vi aktiverer vores sanser blandt efterårets flora og fauna. På kurset vil du blive inspireret til at bruge notesbogen, samtidig med, at du lærer om Rudolph Tegners univers, tegnekunsten – og bliver bedre til at tegne.
Alle kan være med.
Vi spiser frokost på Sørens Café.
Se materialeliste under "Bemærkninger", når du booker din plads.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.