
Dette kursus er til dig, der allerede kender reglerne og har spillet lidt – men gerne vil udvikle dig i et afslappet og inspirerende miljø. Vi bygger stille og roligt oven på det, du allerede kan: flere taktikker, mere strategisk forståelse og bedre åbninger.
Vi vil bl.a. arbejde med at minimere fejl og blive bedre til at spotte taktiske gevinster. I skak stiger spilleglæden sammen med forståelsen, så fokus er på, at du forstår dine og modstanderens træk bedre.
Vi dykker ned i åbningen, midtspillet og slutspillet, så du bedre forstår spillets facer. Undervisningen foregår i et åbent, engageret miljø, hvor både læring og spilglæde prioriteres. Vi vil forsøge at tage udgangspunkt i dit niveau.
Vi genopfrisker det grundlæggende og styrker din sikkerhed i åbningen
Vi kigger på åbningen med fokus på forståelse, udvikling af brikker og kongesikkerhed
I midtspillet ser vi på, hvordan man finder en plan og når frem til et vindende slutspil
Vi øver taktiske temaer som gaffel, binding, spidning, dobbeltangreb, afledning og overbelastning
Vi analyserer små partier sammen, så du lærer at analysere dine egne partier
Spil og træning i løbet af kurset samt individuel vejledning med øje for dine styrker
Gode råd til hjemmetræning, og hvordan du bruger ressourcer (online, apps, bog) til at nå næste niveau
Kurset er for dig, der har spillet lidt og føler, at du har styr på det grundlæggende, men nu ønsker at blive bedre og få et strategisk fundament. Der er dog ingen krav til forudsætninger, blot interesse og lyst til at udvikle dig.
Efter kurset vil du have et solidt fundament at arbejde videre med: Du vil have værktøjer til at vælge og spille åbninger med formål, og du vil kunne gennemskue typiske taktiske mønstre og anvende slutspilsprincipper.
Du vil være klar til at spille med mere overblik og selvtillid, og måske få mod på at melde dig ind i en klub eller spille online partier med større forståelse og glæde.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.