
FOF København og Nordsjælland
Lær at bage saftigt og sprødt surdejsbrød uden stress! Et praktisk kursus, hvor du får teknikker, tips og din egen surdej med hjem.
Vil du gerne i gang med hvede-surdejsbagning, men synes, det virker uoverskueligt og tidskrævende? Så er dette kursus noget for dig! På denne workshop lærer du at bage brød med en supersaftig krumme og sprød skorpe.
Vi starter dagen med at sætte surdejen over. Vi 'hacker' surdejsbagning, så du kan få friskbagt, velsmagende og nærende brød uden at bruge timer i køkkenet. Underviseren bruger en hurtigere metode end den klassiske surdejsmetode – en skøn og praktisk løsning til en travl hverdag, der stadig giver lækkert surdejsbrød.
Undervejs bager vi også noget sødt med overskudssurdejen, f.eks. pandekager. Samtidig får du masser af tips til, hvordan hverdagens bagning bliver nemmere, og hvordan du opnår et endnu mere velsmagende resultat.
Vi smager naturligvis på bagværket, og efter kurset kan du fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med dejligt friskbagt brød. Du får masser af inspiration og viden – og ikke mindst en surdej med hjem. Kort sagt: Du bliver (endnu mere) bageglad!
Det er en fordel, hvis du kan medbringe følgende (ikke et krav):
Bagestål og/eller støbejernsgryde med låg (passer til hævekurv)
Hævekurv til max. 1 kg dej
To viskestykker, en karklud og et forklæde
Kuglepen eller blyant
Digitaltermometer (op til 100 °C)
Poser til at transportere brød hjem
Beholder (2–3 dl) med låg til surdej
Egne drikkevarer
Du modtager et velkomstbrev ca. en uge før kurset med praktiske oplysninger.
Råvarer er inkluderet i prisen
Tilmelding lukker ca. 7 dage før kursusstart af hensyn til planlægning og indkøb
Tilmeld dig gerne i god tid for at sikre din plads
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere