
FOF København og Nordsjælland
Glæd dig til en aften med Svend Brinkmann, der med skarphed og humor sætter fokus på tidens stigende diagnosekultur og giver nye perspektiver på trivsel og mental sundhed. Foredraget er en del af samarbejdet mellem FOF København og Nordsjælland og DGI Byen om at sætte spot på neurodivergens.
Glæd dig til en aften, hvor Svend Brinkmann undersøger neurodivergens i lyset af menneskets mentale evolutionshistorie og stiller spørgsmål til, hvordan vores psyke og mentale tilstande er blevet formet gennem tiden. Er vi blevet mere syge, eller er det samfundets udvikling, der bidrager til vores mentale udfordringer?
Vi lever i en tid med en markant stigning i psykiatriske diagnoser blandt både børn og voksne. Omkring 25 procent af befolkningen får hvert år mindst én psykiatrisk diagnose, og cirka 10 procent tager antidepressiv medicin. Samtidig er udskrivningen af psykofarmaka til børn steget drastisk.
Men hvad er årsagen til denne “diagnoseepidemi”?
Er vi virkelig mere syge og afvigende end tidligere?
Eller har vores forståelse af sygdom og sundhed ændret sig?
Er vi blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og sætte ord på vores udfordringer?
Og hvad sker der i et samfund, der i stigende grad forstår sine problemer gennem diagnosekulturen?
Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for foredraget, hvor Svend Brinkmann kaster lys over diagnosekulturens indflydelse og de udfordringer, vi står over for i dag – særligt i relation til neurodivergens.
Foredraget giver et nuanceret perspektiv på menneskets mentale udvikling og inviterer til refleksion over, hvordan vi forstår psykisk trivsel og afvigelse i det moderne samfund.
Denne aften er for dig med interesse for psykologi, samfundsudvikling og menneskets mentale trivsel – herunder fagpersoner inden for pædagogik, sundhed og undervisning samt forældre, studerende og andre nysgerrige.
Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en markant dansk kulturkritiker. Kendt for det populære DR-radioprogram: Brinkmanns briks og bøger som Stå fast, Ståsteder og Gå glip udfordrer han tidens fokus på selvoptimering og konstant udvikling.
Med en kombination af skarp faglighed, filosofi og humor formidler han komplekse emner på en nærværende måde og giver sit publikum nye perspektiver på værdier, trivsel og det gode liv.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere