
FOF København og Nordsjælland
På dette hold arbejder vi med tegning gennem observation, hukommelse og eksperimenter. Du lærer at arbejde med komposition, form og skygger og udvikler dit eget visuelle udtryk.
Holdet er en del af UngSkaber – et gratis kursusforløb for unge mellem 18 og 29 år i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vil du i gang med at tegne? Vil du (gen)finde glæden og roen ved blyant og papir? På dette hold øver vi at tegne det vi ser, tegne ud fra hukommelsen, tegne abstrakt og i forskellige stilarter. Du lærer at komme godt fra start ved at planlægge en komposition og får gode teknikker til at se og tegne form og skygger.
Undervejs afprøver vi forskellige materialer, tegneredskaber og papirtyper. Vi eksperimenterer også med at kombinere flere tegninger ved hjælp af transfer og skaber nye, overraskende billeder.
Holdet er for alle – både dig der starter fra scratch og dig, der allerede tegner meget, bare du er åben for at prøve noget nyt og møde andre med samme interesse.
Alle tegnematerialer er til rådighed. Medbring evt. snacks og noget at drikke til pausen.
Undervisningen foregår på et mindre hold med max 10 deltagere. Der vil være en blanding af oplæg fra læreren, fælles temaer/øvelser og individuel fordybelse.
Dette kursus er en del af UngSkaber – et gratis kursusforløb for unge mellem 18 og 29 år i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Her kan du fordybe dig i en interesse – f.eks. upcycling, musik, programmering eller madlavning – og blive en del af et fællesskab med andre unge.
Du tilmelder dig holdet ved at udfylde denne formular.
Har du spørgsmål i forbindelse med din tilmelding, er du velkommen til at kontakte os på tilmelding@fof-kn.dk.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere