
17. september
FOF København og Nordsjælland
Forebyg ukrudt i efteråret, hvis du drømmer om en have, hvor du bruger mindre tid på at luge og mere tid på at nyde den. På denne praktiske workshop lærer du at forstå ukrudtet i stedet for blot at bekæmpe det. Du får konkrete metoder til at håndtere de mest almindelige ukrudtsplanter – og bliver klogere på, hvilke planter der faktisk kan være en gevinst for havens biodiversitet.
Haven kræver vedligeholdelse året rundt, og ukrudt er en af de udfordringer, de fleste haveejere kender. Mange tager kampen op om foråret, hvor der allerede er rigeligt at se til. Men efteråret er et oplagt tidspunkt at forebygge, så arbejdet bliver lettere i den kommende sæson.
På denne praktiske workshop får du viden om forskellige typer ukrudt og lærer at skelne mellem de planter, der kræver en målrettet indsats, dem der er relativt harmløse, og dem der kan bidrage positivt til havens dyreliv og biodiversitet.
Der vil være særligt fokus på skvalderkål. Du får en praktisk demonstration af effektive metoder til at fjerne den, men også inspiration til, hvordan du kan begrænse dens udbredelse ved hjælp af beplantning – eller måske endda lære at leve med den de steder, hvor det giver mening.
Foredraget og workshoppen indledes med en kop kaffe eller te og en kort introduktion, hvorefter vi går ud i haven og arbejder med de praktiske teknikker.
Sted: AnneMaries kolonihave, Skovlunde. Adressen oplyses ved tilmelding. Der er gode muligheder for offentlig transport via S-tog til Skovlunde Station og bus 142 samt parkeringsmuligheder i nærheden.
Medbring: Havehandsker (valgfrit)
Forplejning: Kaffe og te ved ankomst
Workshoppen er for alle haveejere og haveinteresserede – både begyndere og mere erfarne – som ønsker at få bedre styr på ukrudtet med praktiske og holdbare metoder.
Ja. Du får både en kort teoretisk introduktion og mulighed for at se og afprøve teknikkerne direkte i haven.
Du er velkommen til at tage havehandsker med, hvis du ønsker at deltage aktivt i de praktiske øvelser.
Der er plads til maksimalt 12 deltagere, hvilket giver mulighed for en nærværende workshop med god tid til spørgsmål og sparring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere