
FOF København og Nordsjælland
Kom med indenfor i Jørn Utzons sjældne boligprojekt for hjemvendte udlandsdanskere og få en unik mulighed for at opleve et ellers lukket kvarter. Turen inkluderer rundvisning og besøg i et af de private hjem, fortælling om de ikoniske gule huse og en hyggelig afslutning med kaffe/te og hjemmebagt kage.
Tag med på et helt særligt besøg i Fredensborghusene – Jørn Utzons enestående og prisbelønnede bebyggelse i naturskønne omgivelser tæt ved Fredensborg Slot.
De karakteristiske gule gårdhuse blev opført i 1962-63 for hjemvendte danskere med internationale erfaringer og er i dag et levende stykke dansk kulturarv, hvor fællesskab, arkitektur og livskvalitet går hånd i hånd.
Den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon – kendt for Sydney Opera House – skabte her en visionær boligbebyggelse inspireret af internationale “social clubs” og klassiske gårdhavemiljøer. Resultatet er et helt unikt bofællesskab, hvor balancen mellem privatliv og fællesskab er tænkt ind i hver eneste detalje.
I mange år har Fredensborghusene været en næsten lukket verden, men på dette særarrangement får vi et sjældent indblik i området, dets historie og de mennesker, der har gjort stedet til noget ganske særligt gennem mere end 60 år.
Høre fortællingen om Utzon-husenes tilblivelse
Idéen bag bofællesskabet
Utzons arkitektoniske filosofi
Komme ind i et af de private hjem og opleve den gennemtænkte indretning på nærmeste hold
Besøget inkluderer også adgang til Utzon Museum Fredensborg, hvor husenes arkitektur, historie og særlige atmosfære formidles gennem fortællinger om Utzons visioner og hans internationale inspiration. Museet er placeret midt i centerbebyggelsen og fungerer som et levende museum, hvor beboere og gæster stadig mødes til fællesskab og sociale traditioner.
Arrangementet afsluttes hyggeligt med kaffe/te og hjemmebagt kage i de stemningsfulde omgivelser.
Rundvisning og foredrag
Besøg i et af husene
Adgang til Utzon Museum Fredensborg
Kaffe/te og hjemmebagt kage
Mødestedet er Bakkedraget 43, 3480 Fredensborg.
Arrangementet varer ca. 2 timer.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere spændende oplevelser? Se de aktuelle rundvisninger, byvandringer og ture i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere