
FOF København og Nordsjælland
Lav jeres egne farverige og velsmagende vingummier i vinterferien. Et hyggeligt familiehold, hvor børn og voksne sammen eksperimenterer med former, smage og teknikker – og selvfølgelig tager hjem med lækre vingummier.
Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen i vinterferie. Vi skal prøve kræfter med hjemmelavede vingummier og så har vi det sjovt!
Hjemmelavede vingummier er søde og smagfulde, og så kan de laves i lige så mange forskellige smage, former og farver, som man vil. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.
Efter kurset vil I kunne fortsætte derhjemme og fremstille jeres egne vingummier. I får selvfølgelig også jeres egne vingummi med hjem til resten af familien – hvis I altså vil dele?
Viskestykke og karklud.
Håndmixer.
En bøtte med låg til at fragte jeres vingummier hjem i.
I må også gerne medbringe små sjove forme.
Prisen er inkluderet råvarer og dækker en voksen og et barn.
Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.
Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.