
FOF København og Nordsjælland
Kom med til et ugekursus med fokus på krop og fordybelse. Her veksler vi hver dag mellem blid yoga og kreativt broderi – to veje gennem kroppen til mental ro, fokus og nærvær. Uanset om du er begynder eller øvet, bliver du guidet hele vejen.
På dette sommerkursus over fire dage bliver du guidet af to erfarne undervisere med hvert deres speciale i yoga og broderi.
I yogaen arbejder vi i dybden med traditionel hatha yoga, restorativ yoga og yin yoga, som hjælper med at løsne dybereliggende spændinger i kroppen. Den rolige og blide undervisning giver plads til at mærke kroppen, finde ro og skabe balance mellem krop og sind.
I broderi starter vi med de grundlæggende sting og lærer hurtigt at kombinere dem til små motiver. Inden kurset er slut, har du broderet dit eget yogaprogram. Broderi handler ikke kun om det færdige resultat, men også om processen med nærvær og fordybelse i hændernes rytme.
Du kommer hjem med en helt ny oplevelse af ro og opmærksomhed på nye sider af din krop, samt et broderi der kan minde dig om, hvor vigtig din krop er for ro i din hjerne.
To faglige eksperter og erfarne undervisere danner parløb denne uge og supplerer hinanden på bedste vis.
Heidi Myhre er uddannet fysioterapeut, yogalærer, pilates-instruktør og kropsterapeut.
Lizzi Damgaard er professionel brodøse gennem årtier og højt anerkendt for sit håndværk.
Undervisningen er fælles, men med tid til at komme rundt til den enkelte deltager, og der bliver forskellige sværhedsgrader, alt efter om man er nybegynder eller øvet. Det bliver ikke nødvendigt at skifte tøj imellem aktiviteterne.
Mandag, tirsdag og torsdag:
9.15-12.00: Broderi
12.30-14.45: Yoga
Onsdag:
9.45-12.00: Yoga
12.30-15.15: Broderi
Sommerkurset er for alle uanset din erfaring med yoga og broderi. Undervisningen tilpasses til den enkeltes niveau, og du bliver individuelt vejledt.
Afslappet træningstøj
Lille saks, broderinåle og evt. en syring
Evt. lampe og briller. Det er vigtigt, at du har gode briller med, så du kan se tydeligt på 25 cm afstand. Køb evt. nogle billige +1/+2, som kan sættets uden på evt. andre briller
Frokost og lidt frugt eller lignende som mellemmåltid
Underviser har ekstra materialer og værktøj med til jer, der ikke har, samt de nødvendige materialer til det broderi, vi skal lave
Der bliver udsendt en mere udførlig materialeliste inden kursusstart.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere