
FOF Københavns Omegn
Tag med på byvandring med FOF Københavns Omegn og oplev Københavns nyeste arkitektur, kunst og byrum sammen med Frederik Lindskov.
På denne byvandring i København med FOF Københavns Omegn tager Frederik Lindskov dig med gennem nogle af hovedstadens mest spændende og nyudviklede områder langs Inderhavnen.
Vi mødes ved Inderhavnsbroen nær Broens Gadekøkken og går forbi kulturhuset Nordatlantens Brygge og de prisbelønnede huse på Krøyers Plads. Undervejs oplever vi kunst i byrummet – blandt andet det nye kunstværk på kajen i anledning af Dronning Margrethes 50-års jubilæum samt værker som “Kosmisk Rum” og Eva Sørensens “Krystalsten”.
Byvandringen fortsætter til den spektakulære Papirøen i Københavns inderhavn, hvor moderne byudvikling møder kontraster: Danmarks dyreste lejligheder side om side med almene boliger. På den centrale plads finder vi et unikt kunstværk inspireret af H.C. Andersen – et gigantisk papirklip støbt i beton. Ved det kommende vandkulturhus oplever vi den store træbrygge, der inviterer til ophold helt tæt på vandet.
Vi besøger også Operaparken – en frodig øhave opdelt i seks skovzoner med et tropisk væksthus i midten, opvarmet af solceller fra Operaens tag. Her oplever du en næsten surrealistisk regnskov midt i København.
Turen går videre gennem Kongeporten til Arsenaløen, forbi Operaen og Holmens historiske bygninger. Vi passerer en tidligere motortorpedobådshal fra den Kolde Krig, som i dag er omdannet til eksklusive boliger med udsigt til voldene, kanonbådsskurene og Amager Bakke.
Efter Erdkehlgraven og Bohlendachhuset afslutter vi byvandringen ved det karakteristiske gyldne boldbur ved Børnebyen – Danmarks største daginstitution, inspireret af Christiania.
Denne byvandring i København er en oplevelse, hvor Danmarks stolte historie møder moderne arkitektur og byens pulserende nutid.
Mødested: Den Grønlandske Handelsplads, Broens Gadekøkken ved Inderhavnsbroen (Christianshavnssiden), 1401 København K
Slutsted: Ved Børnebyen
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere