
Nyhed
FOF Køge Bugt
Amalie Klæstrup og Otto Olrik: "Når den bare (ikke) er der"
Så du også Gift med første blik og følte dig investeret i Otto og Amalies kærlighedshistorie? I dette foredrag i Køge, fortæller ægteparret med humor om datinglivet, kærligheden, og hvordan det er at være med i Gift ved første blik.
Hvorfor er foredraget interessant?
DR-programmet Gift ved første blik samler år efter år mange danskere, der hver uge følger med i, hvordan det går, når to vidt fremmede personer er blevet matchet af eksperter, gifter sig, og skal leve som ægtefolk.
I år fulgte mange af os med i Otto Olrik og Amalie Klæstrups kærlighedshistorie - og måske kneb en lille tåre. I dette sjove, dybe og originale foredrag, fortæller ægteparret, der blev sammen efter kameraerne slukkede, om jagten på kærlighed, dating, og livet som deltager i et tv-program.
Hvor og hvornår finder foredraget sted?
Hør Amalie og Ottos historie den 24. marts i Teaterbygningen i Køge.
Hvad får du med hjem?
Gode historier, et indblik bag kameraet i Gift ved første blik, charme, humor, og måske et lille tryllenummer?
Foredragets indhold
Foredraget er et sjovt, dybt og originalt foredrag om jagten på Kærlighed og dating.
Publikum får blandt andet et indblik i:
Otto og Amalies bud på, hvorfor det er så svært at finde kærligheden, og hvorfor der er så mange singler i Danmark.
Hvorfor de meldte sig til Gift ved første blik, og historie om kærlighed, venskaber og tiden efter.
Alle de sjove historier fra programmet.
Vælg hold
Her kan du møde
Læs mere