
FOF Køge Bugt
Lær at gennemskue en svindler, før det er for sent! Til dette foredrag om svindel i Køge giver Amalie Refshauge fra SeniorSikker konkrete råd til at genkende svindel og beskytte dig selv og dine nærmeste.
Svindel og bedrageri har ændret karakter. I dag kan kriminelle på få minutter skabe tillid, lægge pres på os og narre os til at udlevere personlige oplysninger eller penge. Men hvordan gennemskuer man at man bliver udsat for svindel, før det er for sent?
I dette aktuelle og jordnære foredrag giver Amalie Refshauge fra SeniorSikker dig viden og konkrete redskaber til at blive sværere at snyde. Med sin baggrund i politiet og arbejdet med økonomisk kriminalitet kender hun svindlernes metoder og de mekanismer, de bruger til at få mennesker til at handle hurtigt og tilsidesætte deres normale kritiske sans.
Med udgangspunkt i virkelige sager og konkrete eksempler viser hun, hvad du skal være opmærksom på, når telefonen ringer, en besked tikker ind, eller nogen forsøger at vinde din tillid.
Viden om de former for svindel og bedrageri, du skal være særligt opmærksom på
Indblik i de metoder, svindlere bruger til at skabe tillid og tidspres
Konkrete råd til at genkende faresignalerne
Redskaber til at beskytte både dig selv og dine nærmeste
Større tryghed, når du færdes på nettet, bruger telefonen og møder mistænkelige henvendelser
Hvordan lykkes det en svindler at få et andet menneske til at udlevere oplysninger eller penge? Og hvilke tegn kan afsløre, at noget ikke er, som det burde være?
Med udgangspunkt i virkelige sager og konkrete eksempler tager Amalie Refshauge dig med ind i svindlernes metoder og viser, hvordan moderne bedrageri foregår.
Du bliver blandt andet klogere på:
Svindel over telefonen, på nettet og i mødet med andre mennesker
Hvordan svindlere arbejder med tillid, pres og hastværk
Hvilke faresignaler du skal være særligt opmærksom på
Hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive snydt
Hvordan du kan hjælpe dine nærmeste med også at stå stærkere
Foredraget er oplysende, konkret og uden løftede pegefingre. Målet er ikke at gøre dig mere bekymret, men at gøre dig bedre rustet til at gennemskue svindel og reagere, når noget ikke føles rigtigt.
Amalie Refshauge er medstifter af SeniorSikker og har været ansat i politiet siden 2015.
De seneste år har hun arbejdet som efterforsker og forebygger inden for økonomisk kriminalitet med særligt fokus på kontaktbedrageri mod ældre medborgere. Gennem sit arbejde har hun efterforsket forskellige former for bedrageri og svindel og talt med både ofre og gerningspersoner.
Det har givet hende et indgående kendskab til de metoder og mekanismer, svindlere benytter – og til, hvad man selv kan gøre for at stå stærkere.
Glæd dig til et højaktuelt og brugbart foredrag i Teaterbygningen i Køge, hvor du går hjem med større viden, konkrete redskaber og bedre forudsætninger for at beskytte både dig selv og dine nærmeste
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere