
FOF Køge Bugt
Foredrag med Simon Krogn: Stå stærkt i stormen. Inspirerende foredrag med teknikker til at finde ro i stressede situationer.
To timers foredrag med Simon Krohn, der er blandt landets mest efterspurgte yogalærere.
Simon Krohn har netop udgivet bogen Stå stærkt i stormen, og i dette inspirerende og underholdende foredrag vil han dele nogle af bogens vigtigste pointer og mest effektive teknikker. Foredraget er for alle, og du behøver hverken være interesseret i yoga eller være midt i en livskrise for at få noget værdifuldt med hjem.
Reptilhjernens vigtigste rolle er at passe på dig. Når du er presset, går den derfor amok, og det gør desværre ofte din situation sværere. Reptilhjernen overreagerer og ser farer overalt, og det kommer ofte til udtryk som f.eks. anspændelse, vagtsomhed, frygt og overtænkning. Disse reaktioner går ovenikøbet let i selvsving, og pludselig er du ved at blive kvalt i uro.
I yogatraditionen skelner man mellem det ubehag, der er en uundgåelig del af livet, og den lidelse som vi selv skaber i forsøget på at passe på os selv. Vi finder både uvurderlige indsigter, som kan hjælpe os til at navigere, når livet er hårdt, og effektive teknikker, som kan stoppe selvsvinget og skrue ned for det indre drama.
Simon er en af landets mest efterspurgte yogalærere. Han har undervist yoga, meditation og åndedræt i over 25 år, og han er cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi.
Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget som ekspert i en række sundhedsfaglige projekter. Han arbejder primært med at gøre yogaens teknikker tilgængelige til mennesker, der er under pres på den ene eller anden måde. Det vil sige alt fra topatleter og erhvervsfolk til soldater og patienter i psykiatrien. Simon har blandt andet været med til at udvikle den gratis app ”RO”, som handler om unges mentale trivsel og er blevet downloadet over 80.000 gange. Stå stærkt i stormen er Simons tredje bog.
Læs mere om Simon: www.mindyourself.dk
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere