
FOF Køge Bugt
Oplev Botanisk Have på en guidet tur, hvor natur, historie og kunst smelter sammen. Kunsthistoriker Tod Alan Spoerl tager dig med gennem et af Københavns smukkeste grønne rum – fra bastionens udsigt til havens hemmelige hjørner.
Tilmeld dig ved at klikke på teksten under "vælg hold" ↑ →
Turen til Botanisk Have begynder ved indgangen til Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade. Herfra bevæger vi os op på Rosenborg Bastion, hvor du får en smuk udsigt over både Kongens Have og Botanisk Have. Vi fortsætter ned gennem nåletræerne og ind i havens mere skjulte områder, hvor stier, bakker, gamle træer og en idyllisk sø danner rammen om turen.
Botanisk Have er ikke kun en videnskabelig samling – det er et arkadisk landskab anlagt for byens borgere. Her møder du et rigt plante- og træunivers og får fortællinger om havens historie, botanik og kunst. Undervejs passerer vi bronzeskulpturer skænket af brygger Carl Jacobsen, blandt andet Athena, Narcissus og Pan, som giver turen et poetisk og mytologisk lag.
Vi går i et roligt tempo gennem udvalgte områder af Botanisk Have. Turen varer 1,5 time og veksler mellem udsigter, grønne oaser og små fortællestop. Rundvisningen afsluttes ved Gothersgade, hvor du også kan besøge museets butik og eventuelt købe frø eller planter med hjem.
Din guide er Tod Alan Spoerl, kunsthistoriker med mere end 20 års erfaring inden for kunst, kultur og arkitektur. Han formidler levende og engageret – og gør havens historier tilgængelige for alle.
Turen finder sted tirsdag den 28. april kl. 11.00–12.30.
Du får en stemningsfuld havevandring fyldt med botanik, kunst, historie og sanselige oplevelser. En tur der giver ny viden om plantesamlinger, haven som kulturarv og de fortællinger, der gør Botanisk Have til et af byens mest elskede åndehuller.
Mødested: Ved indgangen til Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5–7
Varighed: 1,5 time
Terræn: Stier, bakker og enkelte trapper. Gode sko anbefales.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere