
Nyhed
FOF Køge Bugt
Smykkekursus i Køge. Lær klassisk guldsmedehåndværk og design dine egne smykker. Et kreativt kursus for begyndere og let øvede med fokus på teknik, håndværk og personlige designs.
Kom med på dette kursus i smykkefremstilling, hvor du får en introduktion til klassisk guldsmedehåndværk og mulighed for at skabe dine egne smykker i et kreativt og inspirerende værkstedsmiljø.
Kurset er for både begyndere og let øvede, der har lyst til at arbejde med smykker og lære de grundlæggende teknikker inden for guldsmedefaget. Du behøver ikke have erfaring på forhånd. Der er plads til både nye og mere erfarne deltagere.
Du lærer de grundlæggende teknikker inden for smykkefremstilling og klassisk guldsmedehåndværk. Vi arbejder blandt andet med at save, file, lodde og valse, ligesom du får kendskab til rørføring og forrivning som en del af processen. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine egne idéer og omsætte dem til personlige smykker med individuel vejledning undervejs.
Undervisningen veksler mellem introduktion til håndværkets teknikker og selvstændigt arbejde med egne projekter. Der er fokus på både håndværk, kreativitet og glæden ved at skabe noget unikt. Du kan købe 925 sterling sølv og et mindre udvalg af halvædelsten på kurset, men du er også velkommen til at medbringe egne materialer, gamle smykker eller sten, som du ønsker at arbejde videre med.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere