
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Masseunderholdningens og medielandskabets forandringer, og hvad det betyder for dig.
Med stor indsigt og levende formidling tager Ann Lind Andersen publikum med ‘behind the scenes’ i en branche i konstant forandring: Et foredrag om, hvordan kampen om din opmærksomhed former både medielandskabet og den måde, vi vælger at se, lytte og bruge vores tid på.
Aldrig før har vi haft så mange muligheder for underholdning: Streaming, sociale medier, podcasts, YouTube, biografer og flow-tv kæmper alle om den samme begrænsede ressource: vores opmærksomhed.
Ann Lind Andersen dykker ned i de enorme forandringer, der præger film-, tv- og mediebranchen lige nu. Hvorfor kæmper biograferne for overlevelse? Hvorfor fylder YouTube mere og mere globalt? Hvordan ændrer streamingtjenesterne måden, vi ser film og serier på? Og hvad betyder AI og nye digitale formater for fremtidens underholdning?
Foredraget giver et fascinerende indblik i kampen mellem tech-giganter, streamingplatforme, traditionelle medier, og i hvordan vores egne valg som seere er med til at forme fremtidens medielandskab.
Ann Lind Andersen er journalist, filmkritiker, moderator og kulturiværksætter med mere end 25 års erfaring fra tv og underholdningsbranchen. Hun er blandt andet kendt fra TV2s “Go’morgen Danmark” og Berlingske. Hun har gennem sin karriere interviewet nogle af verdens største filmstjerner og instruktører, heriblandt Martin Scorsese og Meryl Streep. Med stort kendskab til branchen har hun fulgt udviklingen i medielandskabet på nærmeste hold. Hun kombinerer sin faglige indsigt med konkrete eksempler og et blik for de teknologiske og kulturelle strømninger, der former fremtidens medier.
Kom til dette debatskabende foredrag med mulighed for at stille spørgsmål.
Foredraget er i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere