
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Kom med i et nyt fællesskab i Randers midtby.
Har du lyst til at prøve et nyt fællesskab af? Hvis du har lyst til at mødes med andre mænd i Randers og skabe sammenhold, og samtidig holde kroppen i gang – er holdet for dig. For kun 30,- pr. gang får du kaffe, et spændende oplæg, motion og fællesskab – og en god frokost. Tag endelig en bekendt med.
Første gang kan du møde op og se om det er noget for dig, før du tilmelder dig hele forløbet.
Morgenkaffe
Gåtur / træning
Et fælles tema eller oplæg som giver anledning til snak og erfaringsudveksling
Fælles frokost
Hver gang bevæger vi kroppen med simple øvelser, hvor alle kan være med.
Vi træner primært udendørs med øvelser, der gør dig stærkere og mere bevægelig – også hvis du har ondt i ryg, knæ eller skuldre. Alle øvelser kan tilpasses, så du kan være med, uanset form og skavanker.
Formiddagen indeholder hver uge et kort videns-oplæg om et aktuelt emne, der sætter snakken i gang rundt om bordet. Her kan I også som deltagere være med til at bestemme, hvad I gerne vil høre om.
Endelig står madunderviser og køkkenhave-entusiast Per Kring for en god frokost. I løbet af foråret får deltagerne også mulighed for at være med i køkkenet.
Alle mænd i Randers (18+) er velkomne.
Pris: 300,- i alt inkl. frokost, kaffe osv. alle 10 tirsdage
Tirsdage kl. 11-14 i FOF’s bygning Rosenlund på Niels Ebbesens Gade 7 B i Randers C.
Første mødegang er tirsdag den 7. april 2026.
Kontakt Janne Pedersen på 21 25 89 36
Mænd i midtbyen er et nyt forløb, der bliver afholdt af Randers Sundhedscenter og FOF. Formålet er at skabe nye muligheder for at opbygge mænds fællesskab og sundhed i uformelle rammer.