Mellem linjerne i litteraturen

Mellem linjerne i litteraturen

– når gamle og nye stemmer mødes

Måske sluger du den ene krimi efter den anden, men har aldrig rigtig fået hul på de bøger, man kalder klassikere. Måske læste du Herman Bang og H.C. Andersen i skolen og har ikke haft lyst til at vende tilbage siden. Eller måske læser du allerede både nyt og gammelt og har bare lyst til at dele oplevelserne med andre.

Her er plads til det hele.

På dette kursus skal vi først og fremmest have gode historier, store menneskelige spørgsmål og læseglæde i centrum. Vi læser dansk litteratur på tværs af tid og lader ældre tekster møde nyere forfattere, der skriver om noget, vi kan genkende: barndom og identitet, kærlighed og familie, ungdom, ensomhed, alderdom og alt det, vi ikke får sagt.

For måske er Herman Bang slet ikke så støvet, når han får lov til at møde Helle Helle. Og måske ser vi både Tove Ditlevsen og Yahya Hassan på en ny måde, når vi læser dem sammen og opdager, hvor forskelligt – og alligevel genkendeligt – de skriver om barndom, familie og det at finde sin plads i verden.

Vi skal blandt andet omkring:

Barndom og identitet – fra Tove Ditlevsen til Yahya Hassan. To meget forskellige stemmer om at vokse op og blive til den, man er.

Børn i Danmark – fra H.C. Andersens eventyr til Otto er et næsehorn, Vitello og Sallys far. Hvad fortæller børnelitteraturen om skiftende tiders syn på børn, voksne, familie og opdragelse – og hvorfor kan den være mindst lige så interessant at læse som voksen?

Ungdom og fællesskab – med blandt andre Jesper Wung-Sung, Den sønderjyske farm og Sumobrødre. Om at høre til, skille sig ud og finde sin egen vej.

Alt det, vi ikke siger – Herman Bang og Helle Helle. To forfattere med mere end hundrede år imellem sig, som begge mestrer kunsten at lade det vigtigste stå mellem linjerne.

Senere kan kærligheden, livets store og små valg, alderdommen og det at se tilbage på et levet liv også komme i spil.

Og vi holder os ikke kun til skønlitteraturen. Undervejs lader vi litteraturen møde nyere dansk nonfiktion – for eksempel Anders Agger, Svend Brinkmann, Niklas Brendborg og andre, der undersøger mennesker og den måde, vi lever vores liv på. En novelle, et digt eller et eventyr kan derfor godt ende i samtale med journalistik, psykologi eller populærvidenskab.

Vi læser både korte tekster, som vi kan opleve og undersøge sammen på holdet, og enkelte længere værker eller uddrag, som man kan læse hjemme mellem mødegangene. Du behøver ikke kende dansk litteraturhistorie på forhånd, og der bliver ingen eksamen i litterære perioder og årstal. Til gengæld får du undervejs historien om forfatterne, tiden og litteraturen med, når den hjælper os til at forstå det, vi læser.

Det vigtigste er nysgerrigheden: lysten til en god historie, til at opdage noget i en tekst, man ikke selv havde set – og til at tale med andre om det.

Måske får du mod på en forfatter, du aldrig før har turdet åbne. Måske genlæser du en tekst, du sidst mødte som 16-årig, og opdager, at den siger noget helt andet til dig i dag. Og måske finder du undervejs nye bøger, der skal med hjem på natbordet.