
FOF Sønderjylland
Velkommen til Fredagshøjskolerne i Haderslev – et hyggeligt fællesskab, hvor nysgerrighed og videbegær møder spændende foredrag og fortællinger. Oplev inspirerende emner, deltag i fællessang og nyd hyggelige stunder i godt selskab.
Hver fredag indleder vi Fredagshøjskolen med fællessang fra Højskolesangbogen, som skaber en hyggelig og inspirerende ramme om dagens tema.
Midt i foredraget holder vi en pause, hvor der er tid til både samtaler og forfriskninger. Har du valgt hele foredragsrækken inklusiv kaffe og småkager, kan du nyde det her. Ellers er det muligt at købe kaffe og småkager i pausen.
Du kan tilmelde dig hele sæsonen med seks foredrag – enten på formiddags- eller eftermiddagsholdet – samt årets udflugt direkte her på siden. Det er også muligt at tilmelde sig de enkelte foredrag ved at klikke på dem nedenfor. Uanset om du vælger hele sæsonen eller enkelte arrangementer, kan du se frem til inspirerende oplevelser med ny viden, gode fortællinger og hyggeligt fællesskab.
Fredagshøjskolen arrangeres delvist i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Fredag d. 11. sept.
Foredragsholder: Jørn Buch
Beskrivelse kommer snart
Fredag d. 25. sept.
Foredragsholder: Theresia Trechow-Kühl
Mød Katharina von Bora, der selv fortæller sin bemærkelsesværdige historie. I dette levende historiske foredrag træder Theresia Treschow-Kühl ind i rollen som Katharina von Bora, iført en rekonstruktion af den dragt, som kendes fra Lucas Cranachs berømte portræt af hende.
Fredag d. 9. okt.
Foredragsholder: Iben Johansen
Danske spor findes overalt i Sydslesvig, og dette foredrag tager publikum med på en fascinerende rejse gennem nogle af de mest markante steder i og omkring Slesvig by. Med udgangspunkt i Dannevirke, Gottorp Slot og A.P. Møller Skolen fortælles historien om et område, hvor kultur, historie og identitet gennem århundreder har været tæt forbundet.
Fredag d. 23. okt.
Udflugt til Slesvig
Fredag d. 30. okt.
Foredragsholdere: Birgitte Antonius og John Skou
Tag med på en stemningsfuld rejse gennem mere end 100 års dansk revyhistorie. Den danske revytradition rummer et væld af sange, der gennem generationer har fået os til både at le, tænke og synge med. I dette musikalske foredrag bringer Revysangens Genklang nogle af de mest elskede og betydningsfulde revyviser til live og giver publikum mulighed for at opleve sangene på ny.
Fredag d. 13. nov.
Historier fra havets maskinrum
Foredragsholder: Ingolf Zeuch
I dette spændende foredrag tager maskinchef Ingolf Zeuch publikum med bag kulisserne på det danske ankerhåndteringsskib Detector. Med udgangspunkt i sine mange år på havet fortæller han om livet på et specialskib, hvor ingen arbejdsdage er ens, og hvor opgaverne spænder fra flytning af boreplatforme og supertankere til avancerede operationer inden for havvind og undervandsrobotteknologi.
Fredag d. 4. dec.
Trumps toldmure og verdens økonomiske situation
Foredragsholder: Christian Bjørnskov
Kom til et aktuelt og tankevækkende foredrag i Sønderborg, hvor Christian Bjørnskov sætter Trumps toldmure ind i en større økonomisk og historisk sammenhæng og diskuterer konsekvenserne for både Danmark og resten af verden.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere
Se mere