
NYHED
FOF Sønderjylland
Har du lyst til at fordybe dig i maleriets mange muligheder og udvikle dit eget billedsprog? På dette kursus arbejder vi med farver, komposition og forskellige maleteknikker, så du kan udforske din kreativitet og skabe billeder med et personligt udtryk.
Vi arbejder eksperimenterende med maleri og undersøger, hvordan farver, lag, transparens og strukturer kan skabe dybde, stemning og liv i billederne. Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker og opbygge dine værker lag for lag, mens du udvikler din forståelse for komposition og billedopbygning.
Du vælger selv motiv og udtryk – uanset om du arbejder figurativt, abstrakt eller et sted midt imellem. Undervejs får du inspiration, individuel vejledning og konkrete redskaber, der hjælper dig med at udvikle dine idéer og styrke din kreative proces.
Som en del af kurset arbejder vi også med serigrafi (silketryk) som et kreativt supplement til maleriet. Her undersøger vi, hvordan grafiske tryk kan tilføre billederne nye lag, spændende strukturer og visuelle effekter.
Kurset er for både begyndere og øvede. Undervisningen tilpasses den enkelte, så du kan arbejde ud fra dine egne erfaringer og ambitioner. Vi lægger vægt på et inspirerende og trygt læringsmiljø med plads til fordybelse, eksperimenter og hyggeligt samvær.
Viden om at opbygge et maleri ved hjælp af lag og farver
Erfaring med transparens, struktur og billedkomposition
Inspiration til at udvikle dit personlige billedudtryk
Mod til at eksperimentere med nye teknikker og materialer
Kendskab til serigrafi som et kreativt element i maleriet
Idéer og teknikker, som du kan arbejde videre med i dine egne projekter
Lærreder
Akrylmaling som f.eks af mærket Amsterdam, System 3, Galeria, Maimera
Vandbeholder (da der kun arbejdes med akrylmaling)
Gl. klude
Føntørre
Vand forstøver
Der må forventes udgifter til materialer på 70 kr. pr. mødegang, der afregnes direkte med underviseren.
Der vil være mulighed for tilkøb af papir.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere