
FOF Sønderjylland
MediYoga er en holistisk yogaform, der kombinerer fysisk aktivitet, åndedræt og meditation. Her får du mulighed for at fremme dit helbred og velvære, samtidig med at du skaber en dybere forbindelse mellem krop og sind.
HUSK AT VÆLGE HOLD TIL HØJRE
For at kunne gennemføre et køb, skal du trykke på teksten for det ønskede hold i den farvede boks til højre.
MediYoga er terapeutisk og tager hensyn til den enkeltes udfordringer og niveau. Uanset om du aldrig har prøvet yoga før, eller har mange års erfaring, tilpasses øvelserne, så alle kan deltage trygt og effektivt.
Fokus på nærvær og tilstedeværelse
Timen starter med at vi kommer tilstede i rummet, her og nu, ved at tone ind.
Efterfølgende vil du blive guidet igennem forskellige øvelser og stræk, hvor vejrtrækningen indgå som en væsentlig del af disse øvelser – Lange dybe åndedrag, hjælper med at berolige nervesystemet. Ildåndedræt hjælper med at opbygge mere energi.
Efter et program med øvelser, får krop og sind lov til at hvile, så øvelserne kan integreres.
Og til sidst afsluttes med en meditation for at styrke den indre forbindelse.
Meditation er en rejse ind i det indre selv, hvor man skaber et rum for ro og tilstedeværelse.
Efter meditationen toner du ud – og så er du klar til hverdagen igen. MediYoga er for alle både dig som aldrig har sat benene på en yogamåtte og dig som har dyrket yoga i mange år.
Medbring:
Yogamåtte, tæppe og evt. meditationspude. Der findes stole, hvis du har brug for det.
Dette er et hensyntagende hold. Det er tilrettelagt, så der tages ekstra hensyn til den enkeltes særlige behov. Holdene gennemføres med max syv deltagere. Der er ikke krav om lægeerklæring, men ved tilmelding bekræfter du, at du er ’handicappet i forhold til emnet’, dvs. du ville ikke kunne deltage på et alment hold inden for samme emne.
Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere