
FOF Syd- og Vestsjælland
Lær at bruge AI i praksis og mere kreativt. På dette AI kursus i Slagelse arbejder du hands-on med værktøjer som ChatGPT og Copilot – og lærer at bruge AI i praksis.
Bliv fortrolig med AI gennem praktisk arbejde og kreative øvelser. AI Værkstedet i Slagelse er for dig, der allerede kender de grundlæggende funktioner og vil tage næste skridt mod at bruge AI aktivt i din hverdag – både effektivt og kreativt.
Dette hold er for dig, der allerede har snust til AI og kender de grundlæggende funktioner i værktøjer som ChatGPT, Microsoft Copilot, Gemini eller lignende. Nu er det tid til at smøge ærmerne op og få teknologien helt ind i fingrene gennem praktisk arbejde.
I AI Værkstedet er undervisningen bygget op som en kreativ workshop. Underviseren forbereder konkrete opgaver til hver gang, som vi løser i fællesskab og hver for sig. Her lærer du ikke bare ved at lytte, men ved at gøre det selv.
Vi tager os god tid til fordybelse, og der er altid plads til at eksperimentere, fejle og stille spørgsmål undervejs. Fokus er på "learning by doing", hvor vi støtter hinanden i at mestre de værktøjer, der gør den digitale hverdag både sjovere og lettere.
Det er en forudsætning, at du enten har deltaget på kurset "AI for begyndere" eller har et grundlæggende kendskab til at skrive simple prompts samt en konto/login til en relevant AI.
Medbring egen PC/tablet og gerne smartphone.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere