
22. oktober 2026
FOF Syd- og Vestsjælland
Oplev Chris MacDonald i et tankevækkende og humoristisk foredrag om relationer, trivsel og mental sundhed. Hvorfor er menneskelig forbindelse en biologisk nødvendighed – og ikke en luksus? Få nye perspektiver på fællesskab, tryghed og robusthed til en inspirerende aften i på Victoria Teatret i Sorø.
Vi lever i en tid med høje krav, konstante forandringer og stort individuelt ansvar. Mange tror, at motivation, engagement og robusthed skal findes inde i os selv.
Men mennesker fungerer bedst sammen.
I foredraget OS – Betydningen af relationer viser Chris MacDonald, hvordan trivsel og mental sundhed i høj grad formes af vores relationer – og af følelsen af at høre til.
Med afsæt i forskning og egne erfaringer samler Chris MacDonald trådene i sit arbejde og giver nye perspektiver på:
Hvordan relationer styrker mental sundhed
Hvorfor tryghed og tillid er afgørende for trivsel
Hvordan fællesskab øger motivation og robusthed
Hvordan vi skaber sunde måder at være sammen på
Foredraget kombinerer viden, humor og konkrete eksempler, så alle kan være med.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for relationer, arbejdsliv, fællesskab og personlig udvikling – både privat og professionelt.
Der vil være mulighed for refleksion og nye indsigter, du kan tage med hjem og omsætte i hverdagen.
Chris MacDonald er humanfysiolog, forfatter og en af Danmarks mest markante formidlere inden for mental og fysisk sundhed. Født i USA og bosat i Danmark siden 1999 kombinerer han en international baggrund med solid forskningsbaseret viden om motivation, livsstil og modstandsdygtighed.
Med en fortid som eliteatlet – blandt andet som nummer to i det 5000 km lange cykelløb Race Across America og som roer på det amerikanske landshold – forener han personlig erfaring med videnskabelig indsigt.
Chris MacDonald er forfatter til flere bøger, herunder den anmelderroste Ikke til forhandling, og har været fast skribent på blandt andet Politiken og Berlingske. Han har desuden stået i spidsen for en række populære tv-programmer på DR1, herunder Chris på chokoladefabrikken, Chris på skolebænken, Chris på vægten, By på skrump og U-TURN.
Derudover er han stifter af nonprofit-organisationen Just Human, som arbejder for at styrke sundhed og trivsel blandt børn og unge.
Med afsæt i både forskning og personlige erfaringer giver Chris MacDonald sit publikum konkrete redskaber og et nyt perspektiv på, hvordan vi hver især kan tage ansvar for vores sundhed og træffe valg, der holder – også når det er svært.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere