
8. september 2026
FOF Syd- og Vestsjælland
En spændende endagstur til Dragør og den ikoniske Vilhelm Lauritzen Terminal. Hør historierne om den gamle havneby med hollandske rødder og få eksklusiv adgang til en af dansk arkitekturs mest bemærkelsesværdige bygninger. Dagen rundes af med et besøg på Flyvergrillen.
Tag med på en oplevelsesrig endagstur til Dragør og Københavns Lufthavn d. 8. september 2026, hvor historie, kultur og arkitektur mødes.
Turen inkluderer:
Bus frem og tilbage
Byrundtur i Dragør
Tid på egen hånd i Dragør
Frokost
Eksklusiv rundvisning i Vilhelm Lauritzen Terminalen
Stop ved Flyvergrillen
NB: Der er begrænset antal pladser på turen.
Vi begynder dagen i Dragør, en af Danmarks bedst bevarede gamle havnebyer. På en guidet byrundtur hører vi fortællingen om byens maritime fortid, færgeforbindelsen til Sverige og de mange familier med rødder tilbage til de hollandske indvandrere, som satte deres præg på området.
Efter rundvisningen er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd blandt de brostensbelagte gader, de gule huse og den hyggelige havn, inden vi samles til frokost.
Efter frokost fortsætter turen til Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn. Her får vi en sjælden mulighed for at opleve den historiske terminalbygning, som normalt kun er tilgængelig for få besøgende.
Terminalen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen efter hans sejr i arkitektkonkurrencen om en ny lufthavnsbygning i 1936. Bygningen regnes i dag som et hovedværk inden for dansk funktionalisme og imponerer stadig med sit gennemtænkte design, hvor funktionalitet og brugeroplevelse går hånd i hånd.
På hjemturen gør vi stop ved Flyvergrillen, hvor der er mulighed for at købe en is og opleve flyene lette og lande på nært hold. Flyvergrillen er, med sin unikke placering, et populært sted for flyentusiaster.
07:55 Skælskør, Havnepladsen
08:10 Korsør, Caspar Brands Plads
08:35 Slagelse, Busterminalen
08:55 Sorø, Sorø Hallen
09:45 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst sidste stop Skælskør ca. 19:30.
Foto: Rune Buch | Vilhelm Lauritzens Terminal
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere