
Dette kursus er for dig, der har gennemført FOF’s begynderkursus i digital fotografering og ønsker at arbejde mere målrettet med teknik, kreativitet og personligt udtryk. Vi bygger videre på din viden om manuelle indstillinger, lys, eksponering, komposition og øjeblikke – og omsætter teorien til praksis gennem øvelser ude i det fri.
Dagen starter med en kort genopfriskning af centrale begreber samt planlægning af dagens fotoopgaver. Derefter går vi ud og arbejder med et frit valgt motiv, hvor du får individuel sparring undervejs. Vi afslutter kurset med en samlet præsentation og gennemgang af billederne, så du får konkrete input til, hvordan du kan udvikle dit fotografiske blik yderligere.
Genopfriskning af manuelle indstillinger og eksponering
Praktiske øvelser udendørs med frit motivvalg
Introduktion til portrætfotografering og posering
Lys, komposition og historiefortælling i fotografiet
Individuel vejledning under optagelserne
Fælles billedgennemgang og konstruktiv feedback
Du skal medbringe et digitalt kamera, spejlrefleks eller spejlløst, der kan indstilles manuelt.