
NYHED
Vil du tage billeder, der virkelig gør indtryk? Dette fotokursus er for dig, der gerne vil videre fra mobilkameraet og lære at udnytte et rigtigt kamera – også uden programautomatik. Du får en tryg introduktion til kameraets funktioner og begynder hurtigt at arbejde praktisk, så teknikken bliver naturlig og arbejdet med motivet kan få fuld opmærksomhed.
Vi arbejder med lys, skygger, farver, perspektiv, linjer og komposition, og du bliver inspireret til motiver som portrætter, kæledyr, natur og bevægelse. Undervejs får du eksempler, hjemmeopgaver og personlig feedback, så du hele tiden udvikler dig.
Kurset er både for begyndere og øvede, der vil lære at skabe billeder med mere dybde, stemning og teknisk overskud. Vi ser også på redigering, udstyr og optimering af billedfiler, så du får en samlet forståelse af hele processen.
Medbring digitalkamera med mulighed for manuel indstilling.

Læs mere