
2. november
FOF Syd- og Vestsjælland
Cyberkriminalitet, fake news og informationskrig er ikke længere fjerne trusler. I Slagelse kan du opleve et aktuelt og tankevækkende foredrag med tidligere chef for både FE og PET, Lars Findsen, der giver et unikt indblik i de reelle trusler mod Danmark – og i, hvordan vi som borgere og samfund kan genkende dem og stå stærkere.
Truslen fra cyberkriminelle, cyberspioner og informationskrig er stigende og påvirker vores hverdag. I dette foredrag i Slagelse giver Lars Findsen os et sjældent indblik i de virkelig trusler mod Danmark. Han sætter ord på:
cybercrime, cyberspionage og hybridkrig
fake news og målrettet informationskrig
hvad der sker, hvis truslerne rammer Danmark i større skala
hvordan myndigheder og borgere kan beskytte demokrati og samfund
Foredraget formidles i et klart og tilgængeligt sprog og kræver ingen særlige forudsætninger.
Informationskrigen er en del af vores virkelighed. Den forsøger at underminere tilliden til institutioner og fælles værdier gennem misinformation og fordrejninger. Lars Findsen viser, hvordan du genkender metoderne, og hvad der skal til for at stå mere robust – både individuelt og fælles.
Lars Findsen (f. 1964), cand.jur., tidligere bl.a. chef for PET og FE, ministersekretær og departementschef.
I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark. Han har som den eneste været chef for både PET og FE. Han er dermed også en af de eneste vestlige efterretningschefer, der både har været chef for sin nations indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste.
Lars Findsen har været med til at håndtere politiske skandaler med store personlige konsekvenser. Men først og fremmest har han i 2 årtier været med til at forsvare demokratiet og passe på Danmark i en periode med Muhammedtegninger, høj terrortrussel og voldsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder i en stadig mere kompleks verden.
Foto: True Crime Agency
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere