
FOF Syd- og Vestsjælland
Foredragsrække i Korsør med interessante livshistorier, store oplevelser, ekspertviden eller noget helt fjerde. Hvert forår og efterår er der nyt program med nye interessante foredragsholdere.
En virkelig interessant foredragsrække i Korsør. Fem foredragsholdere skiftes til at berige dig med deres interessante livshistorier, store oplevelser, ekspertviden eller noget helt fjerde. Hvert forår og efterår kommer der fem nye foredragsholdere på programmet.
Alene i Afghanistan
Hør et spændende foredrag om en solokvindes motorcykeleventyr gennem Talibans Afghanistan med den hårrejsende mission at rejse alene som kvinde gennem verdens mest berygtede land. Hvad gemmer sig bag facaden? Passer virkeligheden med de fortællinger vi hører om i medierne, og findes der stadig håb i det land, der er listet som det mest ulykkelige land i verden?
Hanne Gasbjerg, eventyrer | Onsdag 04-02-2026 kl. 13:30
F16 og mig
Kom og mød en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter med mere end 4.000 flyvetimer i F-16 og den eneste danske jagerpilot der har deltaget i fire krige. Senest har han stået for omskolingen af ukrainske piloter til F-16. Foredraget giver en indsigt i moderne krigsførelse samt hvordan jagerfly anvendes i nutidige konflikter.
Thomas Kristensen, tidl. Jagerpilot | Onsdag 18-02-2026 kl. 13:30
På knallert til Rusland
Kom og hør en spændende fortælling om en vild tur på knallert til Mellemøsten og Rusland, og om at lægge sit liv i hænderne på andre mennesker, og om hvorfor besværet er rejsen værd. Vi skal med over snedækkede tinder, sammen med patriotiske, russiske motorcykelklubber, forbi sprængfarlige politiske emner, og ud over steppen langs valmuer og kameler.
Jakob Maagaard, eventyrer | Onsdag 04-03-2026 kl. 13:30
Datter af en havnearbejder
Hør en selvbiografisk tidsrejse gennem 60’ernes og 70’ernes rivende udvikling, set med et arbejderbarns øjne fra bunden af de københavnske brokvarterer. I løbet af forfatterens opvækst rykkede Danmark fra klassesamfund til velfærdsstat og gav selv arbejderbørn muligheder, som forældre og forfædre aldrig havde haft.
Suzi Elena Apelgren, forfatter | Onsdag 18-03-2026 kl. 13:30
Hvis livet var en musical
I dette foredrag bliver en række af livets store temaer udfoldet og perspektiveret gennem sange fra danske, nordiske og internationale musicals. Temaerne spænder over tro og tvivl, håb og længsel, drømme og valg, livet og døden, glæde og sorg, kærlighed og had, frygt og mening etc. Sangene bliver bundet sammen af en personlig og nærværende fortælling.
Nicolaj Holmboe, musiker | Onsdag 08-04-2026 kl. 13:30
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere