
Denne efterårstur kombinerer Sønderjyllands historiske dybder, kongelige haver, lokale råvarer og ø-idyl. Turen er for dig, der ønsker rolige, oplevelsesrige dage med guidede fortællinger og fuld forplejning – uden selv at skulle planlægge noget.
Vi begynder ved Gråsten Slot, sommerresidens for kongefamilien siden 1935. Her får vi en guidet tur i slotshaven og den nyåbnede køkkenhave, hvor vi hører om havens udvikling, sæsoner og arbejdet med at åbne området for offentligheden.
Efter besøget nyder vi klassiske sønderjyske frikadeller og citronfromage på Gråsten Gamle Kro.
Vi fortsætter til Gram Slot, hvor vi overnatter. Efter indtjekning er der mulighed for kaffe og kage og en omvisning på slottet. Dagen afsluttes med en 3-retters menu baseret på slottets egne råvarer – en smag af både historie og lokalproduktion.
Næste dag tager vi færgen fra Årøsund til den lille ø Årø med kun 155 indbyggere. Vi starter med tidlig frokost med stegt flæsk, før vi drager på ø-rundtur med traktor og vogn. Her passerer vi bl.a. den gamle skole, “Æ sprøjthus”, fugletårnet og højvandsstenen. Vi afslutter besøget med kaffe og kage, inden færgen sejler os tilbage til fastlandet.
Prisen inkluderer transport i 4-stjernet bus, brotillæg, overnatning på Gram Slot i dobbeltværelse, alle måltider, entréer, omvisninger og FOF’s rejseleder under hele turen. Drikkevarer er ikke inkluderet.
06:30 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
06:50 Sorø, Sorø Hallen
07:10 Slagelse, Busterminalen
07:35 Korsør, Caspar Brands Plads
Hjemkomst ca. 18:30 (Ringsted)
Fotocredit: VisitHaderslev
Læs mere