
FOF Syd- og Vestsjælland
Uanset om du vil lære at strikke eller hækle fra bunden – eller forfine dine teknikker – får du personlig vejledning, inspiration og tid til at fordybe dig i dine kreative projekter.
Dette hold er for dig, der gerne vil lære eller udvikle dig inden for både strik og hækling. Du kan starte helt fra begyndelsen eller tage dit igangværende projekt med og få hjælp til at komme videre.
Vi øver teknikker, lærer at læse opskrifter og forstår forkortelser. Undervisningen tilpasses dit niveau, så du får både lyst og forudsætninger til at skabe flotte resultater – uanset om du foretrækker pinde eller hæklenål.
Undervejs kan du prøve spændende teknikker som italiensk aflukning, vævestrik og flotte hæklemønstre. Der er fokus på læring, fællesskab og kreativ fordybelse.
Kurset er for både begyndere og øvede.
Medbring gerne dit eget garn, strikkepinde eller hæklenåle. Du kan også låne eller købe materialer på stedet.
Er du nybegynder, anbefales bomulds- eller uldgarn samt pinde eller hæklenål i størrelse 4.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere