
FOF Syd- og Vestsjælland
Giv dit yndlingstøj eller børnetøjet nyt liv på en kreativ workshop i Slagelse og Næstved. Lær at lave smukke synlige reparationer (visible mending) med fx broderi, lapning og patchwork teknikker.
På denne workshop lærer du at reparere tøj på en dekorativ og personlig måde. Workshoppen er for dig, der gerne vil forlænge levetiden på dit tøj og samtidig udforske kreative tekstilteknikker. Du behøver ingen erfaring – blot lysten til at arbejde med hænderne og dit eget materiale.
Vi arbejder med lapning, patchwork, broderi og lag-på-lag-effekter, hvor hver reparation bliver et unikt design. Du får mulighed for at eksperimentere med farver, teksturer og stofkvaliteter, så dine reparationer både styrker tøjet og giver det karakter.
Eksempler på reparationer, du kan lære på workshoppen:
Lappe huller med patchwork teknik
Dække pletter med fine broderier
Stoppe sokker med smukke mønstre
Udsmyk jakker eller bukser med fine lapper
Og mange flere...
Undervejs taler vi om forbrug, materialer og omsorg for det, vi ejer. Du lærer, hvordan små greb kan gøre stor forskel – både for tøjets holdbarhed og for dig, der bærer det.
Du tager selv 2-4 stykker tøj med, som trænger til kærlig hånd. Det kan være slidte knæ, huller, pletter eller noget, der bare fortjener et kreativt løft. Derudover:
Eventuelle stofrester, lapper, garn eller broderitråd i spændende farver og teksturer, du gerne vil bruge til at reparere eller dekorere tøjet
Sytråd i både matchende og kontrastfarver
Nåle til håndsyning og evt. broderi
Stofsaks
Tag din veninde, mor eller søster under armen og brug nogle hyggelige timer sammen, hvor I får repareret jeres eller børnenes yndlingstøj og får masser inspiration til at fortsætte derhjemme.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere