
FOF Sydjylland
Træn skånsomt i varmt vand under graviditeten. Vandets opdrift aflaster ryg, bækken og led, mens du styrker kroppen, forbedrer konditionen og får mere bevægelsesfrihed. Holdet foregår i SlotssøBadet i Kolding og er tilpasset gravide med en kombination af bevægelse, åndedræt og afspænding.
Bevægelse i varmt vand er en skånsom og effektiv træningsform for dig, der er gravid. I varmtvandsbassinet bliver kroppen lettere, så du kan bevæge dig med mindre belastning af ryg, bækken og led.
Styrk kroppen, forbedr konditionen og øg bevægeligheden i trygge rammer tilpasset graviditeten. Træningen kan mindske spændinger, hævelse og tyngdefornemmelse, samt give øget velvære og energi.
På holdet arbejder vi med bevægelse, stabilitet, åndedræt og afspænding. Øvelserne tilpasses kroppens behov under graviditeten, så du kan deltage i trygge rammer og i dit eget tempo.
Du får mulighed for at mærke kroppen, finde ro og opleve den energi og det velvære, som bevægelse i varmt vand kan give.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere