
Onsdag 9/9
FOF Sydjylland
Kom tæt på country-musikkens fortællinger om ensomhed, fattigdom, frihed, tro og håb - i dette foredrag i Rødding. Med musikalske eksempler fra blandt andre Johnny Cash, Hank Williams og Iris DeMent undersøger Stig Nielsen, hvordan tragedie og modgang har formet en af grundpillerne i amerikansk musik.
Med dette foredrag kan man blive klogere på en af grundpillerne i amerikansk musik: Country-genren. Tragedien er et essentielt element i det livssyn som viser sig i country-musikkens poetiske, kulturelle og sociale kerne.
Vi vil komme omkring mytologiske og historiske emner som Syndefaldsmyten, den Amerikanske Borgerkrig, Depressionen i 1930’erne, Sydstats-gotik, regionale og nationale traumer, mm.
I løbet af foredraget kommer vi via eksempler fra kunstnere som Hank Williams, Mary Gauthier, Johnny Cash, Iris DeMent, Merle Haggard og The Carter Family tæt på centrale country-temaer som ensomhed, arbejdsomhed, fattigdom, fællesskab, frihed, bundethed, længsel, oprør, ansvar, afmagt, humor, misbrug, ubodelige forbrydelser og i sidste ende - håbet om forløsning igennem kærlighed og tro.
Vi ser også på hvordan country-musikken stemmer overens med den overordnede amerikanske selvfortælling (’den amerikanske drøm’) og hvorvidt den også går på tværs af denne.
Foredraget er en del af Historisk Højskoles program.
Mød Stig Nielsen i denne video, hvor han snakker om foredraget.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere