
Mandag 23/11
FOF Sydjylland
I dette højaktuelle Kolding Talks foredrag får du indsigt i et af de mest banebrydende efterforskningsværktøjer i nyere tid: DNA.
Få svar på, hvordan en enkelt dråbe blod kan blive nøglen til at opklare en forbrydelse, der ellers har været uopklaret i årevis. Hvordan påvirker uvisheden de pårørende? Og hvordan kan drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaards livsmission få betydning for en lang række drabssager landet over?
Med udgangspunkt i Martin Wittrup Enggaard og Louise Dalsgaards oplevelser, retssager og dagbogsoptegnelser går de tæt på både danske og internationale sager, som i årevis forblev uopklarede - men hvor gerningsmændene senere blev identificeret ved hjælp af nye metoder og teknologier.
En af de sager, der sættes fokus på, er drabet på den unge Hanne With i København nytårsaften 1989, hvor gerningsmanden mange år senere blev anholdt og dømt.
Du får også indblik i deres vurdering af, hvordan drab og andre alvorlige forbrydelser vil blive efterforsket i fremtiden - og hvorfor ingen gerningsmænd bør satse på at kunne holde sig skjult for evigt.
Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskolerne og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten:
“Fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere