
Onsdag 7/10
FOF Sydjylland
Kom til foredrag i Rødding med Hans-Christian Davidsen om kunstneren, nazisten og antisemitten, Emil Nolde. Hør historien om kunstnerens politiske ståsted, omskrivningen af hans eftermæle og det svære spørgsmål: Kan vi stadig nyde kunsten, når vi kender mennesket bag?
Hvad skal vi stille op med Noldes kunst med den viden, vi har i dag? Efter flere års intensiv forskning blotlagde særudstillingen ”Emil Nolde - Eine deutsche Legende” i 2019 på Hamburger Bahnhof (i Berlin!) med sandheden om Emil Noldes dobbeltspil og ikke mindst den eftertid, der spillede med på hans omskrivning af sin egen biografi.
I årevis har vi fået noget at vide, der ikke passer - med god hjælp fra fremtrædende politikere, kulturpersonligheder, kunsthistorikere og journalister i Tyskland.
Kan vi overhovedet nyde Noldes kunst, når vi ved, at han var medlem af nazistpartiet? Svaret ”nej” er lige så rigtigt som svaret ”ja”. Hans-Christian Davidsen går i dybden med hele historien, som han afslørede i Information i 2001.
Ud over at være kulturredaktør på Flensborg Avis, har foredragsholderen skrevet adskillige bøger om grænselandet og personerne med relation hertil. Herunder også bogen ”Nolde - Maleren, der trådte ved siden af”.
Foredraget er en del af Historisk Højskoles program og kan ses som en introduktion til udflugten den 21. oktober - med besøg på bl.a. Nolde Museum.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere